Kan vi redde udyret ved at bevare skøndheden?

Felix Gottschall 1,2, Erin K. Cameron 3, Inês S. Martins 4, Julia Siebert 1,2 and Nico Eisenhauer 1,2*

1 Eksperimentel Interaktionsøkologi, Tysk Center for integrerende Biodiversitetsforsking (iDiv) Halle-Jena-Leipzig, Leipzig, Tyskland2 *Institut for Biologi, Leipzig Universitet, Leipzig, Tyskland 3 *

Afdeling for Miljøvidenskab, Saint Mary’s Universitet, Halifax, Canada

4Afdeling for Biologi, Leverhulme Center for Anthropocæn Biodiversitet, York Universitet, York, Storbritannien

Fordi en bred vifte af arter på jorden er afgørende for menneskers sundhed og vores økonomi, er der oprettet bevaringsområder verden over. Disse bevaringsindsatser fokuserer mest på “skønheder”, såsom pandaen eller tigeren. Mange andre dyr er ikke lige så karismatiske og betragtes derfor bare som ”udyr”. Mange “udyr” lever helt usynlige liv nede i jorden, men de er esktremt vigtige for menneskeheden. Vi spurgte, om de nuværende bevarinsindsatser, som er baseret på at redde “skønhederne”, automastisk kan hjælpe med at beskytte ”udyrene”. Med andre ord, har områder med høj biologisk diversitet over jorden også højere biodiversitet under jorden? Vi kortlagde overjordisk og underjordisk biodiversitet over hele verden og fandt ud af, at der er mange områder, hvor den overjordiske biodiversitet er høj, og den underjordiske biodiversitet er lav, eller omvendt. Vores resultater tyder på, at bevaringsindsatser for “skønhederne” ikke nødvendigvis er nok til at beskytte ”udyrene.” Vi er nødt til at tage livet under jorden i betragtning, når vi planlægger nye bevaringsområder.

HVAD NATUREN GIVER, OG HVORFOR VI HAR BRUG FOR DET

Når man går på en vandretur i naturen eller en gåtur i en park, så er der mange forskellige dyr og planter at opdage på ens vej. Syngende fugle, summende bier og fine blomster er smukke i sig selv, og noget vi nyder. Derudoer leverer de vigtige funktioner til vores økosystem og tjenester til os som mennesker (som vi kalder økosystemtjenester). Fugle kan f.eks. bekæmpe skadedyr som bladlus, og planter giver os nødvendigt ilt, samtidig med at de producerer mad med hjælp fra bier, som spreder deres pollen. Mængden og omfanget af disse funktioner og økosystemtjenester er stærkt afhængigt af variationen af forskellige plante- og dyrearter. Denne variation af arter er kendt som biodiversitet [1].

Mange plante- og dyrearter verden over er truede af menneskelig aktivitet. Stigende landbrug, skovrydning og klimaforandringer grundet overforbrug af fossile brændstoffer, har presset mange arter til uddøen [2]. Dette tab af arter er ikke kun bekymrende i forhold til naturens egenværdi, men også, fordi vi er afhængige af naturens tjenester. Med det fortsatte tab af arter vil vi ikke kun miste dele af naturens skønhed, men også mange af dens funktioner, som er essentielle for menneskeligt liv på jorden [3].

BESKYTTELSEN AF NATURENS SKØNHED OG TJENESTER

Ved aktivt at beskytte bestemte områder af verden [4], hjælper vi truede arter og bevarer dem og deres tjenester for os og for fremtidige generationer. Når vi vælger, hvilke områder vi skal beskytte, kommer vi ofte til at vælge områder med specielt karismatiske og bemærkelsesværige ”skønheder”, såsom pandaer, tigere eller kongeørne. Disse arter kræver ofte et stort, højkvalitets leveområde, samt lever i regioner, der ofte har en høj diversitet af andre arter. Ved at beskytte disse ”skønheder”, antager man at mange andre, mindre dyr og planter, også automatisk bliver beskytte og plejet. Folk er mere villige til at investere penge i ”skønheder”, da alle kender og elsker dem. Hvem kan ikke lide at se en panda rulle rundt i en skov?

UDYRENE UNDER OS OG HVORFOR DE OFTER BLIVER OVERSET

Alle som har lavet lidt havearbejde, eller udforsket jorden under deres fødder ved dog, at naturen giver husly til flere arter, end vi kan se ved første øjekast. Under vores og pandaens fødder ligger et skjult samfund af regnorme, myrer, edderkopper, springhaler, skolopendere og biller. Hvis vi kigger endnu nærmere efter (f.eks. med et mikroskop), er der også små bakterier og svampe i jorden. Ligesom fugle, blomster og bier, så udfører alle disse undergrundsarter også vigtite funktioner og tjenester. For eksempel fordøjer svampe og springhaler træ og blade, hvilket tilføjer næringstoffer til jorden og planterne. Regnorme løsner jorden op og tillader luft at trænge ned i jorden, hvilket gør den mere produktiv. Skolopendere og edderkopper kontrollerer skadedyr og forhindre dem i at tage over.

Selvom undergrundsarter udfører afgørende roller og yder vigtige tjenester, bliver de ofte overset. Forskere er kun lige begyndt at forstå, hvor mange arter der er i jorden, og hvordan disse arter arbejder sammen på forskellige måder, for at forme underjordiske processer. Der er adskillige grunde til denne manglende viden. Jord er ikke let at få adgang til (eller at se igennem), hvilket gør det svært at planlægge og udføre eksperimenter, overvågning og observationsstudier. Derudover er mange vigtige spillere i underjordiske systemer bittesmå og udfører deres arbejde i det skjulte. Nogle betragter endda jordboende dyr som ”udyr.” Orme, insekter, edderkopper, bakterier og svampe bliver sjældent set som ”skønheder”, selvom deres fremmedartede udseende og levevis har sin egen charme. Under etableringen af nye beskyttede områder fører disse problemer imidlertid til, at underjordiske arter ikke bliver taget i betragtning.

KAN VI REDDE “UDYRENE” VED AT BESKYTTE “SKØNHEDERNE”?

I vores forskning har vi spurgt, om vi automatisk ville beskytte de vigtigte undergrunds “udyr” som regnorme, ved at udvælge beskyttede områder baseret på overjordiske “skønheder” som pandean. Kan vi redde “udyrene” ved at beskytte “skønhederne”?

Dette spørgsmål er meget vigtigt, fordi det hjælper os til at forstå, om den nuværende måde at udvælge beskyttede områder er god nok, eller om den skal justeres for at indkludere økosystemtjenester, som måske hidtil har været overset, men som er essentielle for menneskers velfærd.

HVORDAN GREB VI SPØRGSMÅLET AN, OG HVAD FANDT VI UD AF?

For at finde ud af, om beskyttlese af overjordiske arter også automatisk bestykker undergrundsarter, indsamlede vi store datasæt om tilstedeværelsen og diversiteten af overjordiske arter (pattedyr, fugle, padder og planter) og underjordiske arter (bakterier, svampe og jordbundsdyr). Det meste data var allerede indsamlet og udgivet af sammenarbejdende forskere, og andet data blev hentet fra offentlige databaser [5]. Vi brugte derefter specielle computerteknikker (ArcGIS: et program brugt til at danne kort og analyserer geographisk information) til at danne kort, som viser mønstre i dataen verden over. Ved at analysere og sammenligne disse kort, var vi i stand til at besvare vores spørgsmål.

Hvad er svaret så? Med hjælp fra vores kort (Figur 1) så vi, at der er mange områder, hvor både overjordisk og underjordisk biodiversitet er høj (”match”), som det ses i mange tropisk regioner (Figure 1 – grønne områder). Vi så dog også, at der er mange områder, hvor overjordisk biodiversitet er høj, mens at underjordisk biodiversitet er lav (Figure 1 – tyrkise områder) (”mismatch”). Et eksempel på høj underjordisk biodiversitet, men lav, overjordisk biodiversitet, er de nordlige regioner på jorden, såsom den brede tundra og de boreale regioner på den nordlige halvkugle. Det samlede område med mismatch, hvor det ikke er muligt at beskytte ”udyrene” (underjordisk diversitet) ved bare at beskytte ”skønhederne” (overjordisk diversitet), dækker omtrent en tredjedel af jordens overflade.

Figur 1: Globalt kort, som viser fordelinen og overlapningen af overjordisk (pattedyr, fugle, padder og planter) og underjordisk (svampe, bakterier, insekter og orme) biodiversitet. Farver indikerer forskellige kombinationer af over- og underjordisk biodiversitet. Orange: høj overjordisk biodiversitet og lav underjordisk biodiversitet; beige: lav overjordisk biodiversitet og lav underjordisk biodiversitet; grøn: høj overjordisk biodiversitet og høj underjordisk biodiverstet; turkis: lav overjordisk biodiversitet og høj underjordisk biodiversitet; og grå: ingen data tilgængelige. På dette kort kan du se, at der er store områder med uoverensstemmelser (orange), hvor det ikke er muligt at beskytte ”udyrene” ved at beskytte ”skønhederne”.

HVAD MED FREMTIDEN?

På baggrund af vores resultater foreslår vi kraftigt, at vi skal tilpasse måden, som eksperter udvælger, hvilke områder der skal udpeges til beskyttede områder (Figur 2). Mens at det er vigtigt at beskytte leveområderne for “skønheder” som pandaen og tigeren, skal vi passe på ikke at overse de ”udyr” i jorden, som er så vigtige for vores velbefindende. Hvis vi kun fokuserer på områder med ”skønheder”, risikerer vi at miste mange jordbundsarter og deres tjenester (eksempler: kulstoflagring i jorden, vandrensning, næringstofkredsløb), fordi disse arter kan varierer meget i regioner, hvor ”skønhederne” ikke varierer så meget.

Figur 2: Hvordan beslutter vi, hvilke områder der skal beskyttes? Til venstre: En forsker tjekker over jorden for at se, om området er værd at beskytte. Beslutningen er baseret på mangfoldigheden af overjordiske arter og forekomsten af ”skønheder”. Et positivt resultat fører til beskyttelse af områder og økosystemet. I midten: En forsker tjekker og finder lav overjordisk biodiversitet og er uvidende om underjordisk biodiversitet. Området bliver derfor ikke beskyttet. Jordbundorganismer overses of trues af industri og landbrug. Vigtige funktioner og tjenester i jordbundends liv går tabt. Til højre: Ud over den overjordiske kontrol undersøger forskerne også jordbundsorganismer. Området bliver beskyttet på baggrund af de positive resultater for jordbundens mangfoldighed. Økosystemet og jordens funktioner og tjenester bevares.

Resultaterne af dette studie er blot begyndelsen af nye tilgange til naturbeskyttlese. Da jord ikke er let tilgængelig, har vi stadig brug for meget mere information om trusler mod underjordiske processer og jordorganismer, samt om disse organismers roller, behov og adfærd. Dette vil hjælpe med at komme med anbefalinger til områder, der skal beskyttes, og en generel tilpasning af almindelig industri- og landbrugspraksis uden for bevaringsområder. Derfor er et vigtigt næste skridt at øge den overordnede viden om jordbundsarter verden over ved at udføre undersøgelser og overvågnignsprgrammer. Det betyder i bund og grund, at vi skal ”grave dybere”! For at gøre det muligt for forskerne at udføre dette vigtige arbejde, er det vigtigt, at øge bevidstheden hos både den brede offentlighed og regeringerne om betydningen af de mærkværdige ”udyr” under vores fødder.

ORDLISTE

Bevaring-sområder

Et områder som skal sikre eller genoprete en gunstig bevarelsesstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for. Gunstig bevaringsstatus betyder, at arterne og naturtyperne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.

Økosystem-tjenester

Funktioner og processer i et økosystem, som på en måde kan gavne mennesker. Det kan for eksempel være produktionen af frugt, tømmer og ilt, eller rensning af vand.

**Biodiversitet **

Biodiversitet beskriver livets mangfoldighed og variation. Afhængigt af konteksten kan det referere til forskellige mål. Det mest almindelige er antallet og variationen af forskellige arter på et givent sted.

Uddøen

Den permanente forsvinden af en art. Uddøen kan være fårsaget af naturlige hændelser (dinosaurene) eller af menneskelige handlinger (dodoen).

**Egenværdi **

En værdi, der kommer indefra. Værdsat for det, den er, snarere end for det, den er værd.

**Offentlig database **

En organiseret samling af data, der kan tilgås af forskere eller offentligheden fra hele verden.

REFERENCER

Merritt M, Maldaner ME, de Almeida AMR. What Are Biodiversity Hotspots? Front Young Minds (2019) 7:29. doi:10.3389/frym.2019.00029
IPBES, “Summary for policymakers of the global assessment report on biodiversity and ecosystem services of the Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services”, (IPBES Secretariat, Bonn, Germany, 2019).
Cardinale BJ, Duffy JE, Gonzalez A, Hooper DU, Perrings C, Venail P, Narwani A, Mace GM, Tilman D, Wardle DA, et al. Biodiversity loss and its impact on humanity. Nature (2012) 486:59–67. doi:10.1038/nature11148
UNEP-WCMC, IUCN (2020). Protected Planet: The World Database on Protected Areas (WDPA). Available at: www.protectedplanet.net [Accessed April 8, 2020]
Cameron EK, Martins IS, Lavelle P, Mathieu J, Tedersoo L, Bahram M, Gottschall F, Guerra CA, Hines J, Patoine G, et al. Global mismatches in aboveground and belowground biodiversity. Conservation Biology (2019) 33:1187–1192. doi:10.1111/cobi.13311

REDIGERET AF**: **Malte Jochum

VIDENSKABELIG MENTOR: Ruchira Sharma

CITAT: Gottschall F, Cameron EK, Martins IS, Siebert J and Eisenhauer N (2020) Can We Save the Beast by Conserving the Beauty? Front. Young Minds. 8:547740. doi: 10.3389/frym.2020.547740

**INTERESSEKONFLIKT: **Forfatterne erklærer, at forskningen blev udført I fravær af enhver form for kommercielle eller økonomiske relationer, der kunne opfattes som en potentiel interessekonflikt.

OVERSÆTTER

RASMUS DAM JENSEN

FINANSIERING (OVERSÆTTELSE)

Teamet Translating Soil Biodiversity takker for støtten fra det Tyske Center for integrative Biodiversitetsforskning (iDiv) Halle-Jena-Leipzig, der finansieres af German Research Foundation (DFG FZT 118, 202548816).